På Dansk Tysk Børnehus på Frederiksberg har vi 12 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Børnehuset henvender sig til danske og internationale familier med forbindelser til det tyske sprog.
Vi er en professionel og faglig kompetent personalegruppe, der er engagerede, reflekterende og nysgerrige. Vi har masser af humor, hvor der er plads til alle. Vi møder hinanden på en positiv måde, griber hinandens bolde og vores gode humør smitter af på både børn og forældre, hvilket gør relationerne tryggere, tættere og skaber et trygt grundlag for det pædagogiske samarbejde.